Spring til indhold

Orientering om ny mobilmast i Sorgenfri

Bestyrelsen har af to grundejere på Kvædevej modtaget orientering om ny mobilmast på 30 meter, som TDC har ansøgt Lyngby-Taarbæk Kommune om at opsætte på hjørnet af Kaplevej og Løvgårdsvej.

Lyngby-Taarbæk Kommune har sendt høring til naboerne, herunder beboerne på Kvædevej, med svarfrist den 19. februar 2021. De to grundejere på Kvædevej har opfordret øvrige grundejerforeninger til at bakke op om deres indsigelser til kommunen.

Vi har i bestyrelsen eller som grundejere på Frugthegnet ikke modtaget høring, og bestyrelsen foretager sig ikke noget i den forbindelse. Hvis du som grundejer ønsker at henvende dig til kommunen om sagen, kan det foretages pr. mail til byggesag@ltk.dk senest den 19. februar.

I kan se høringen fra LTK til Kvædevej her
I kan se brevet fra de to grundejere på Kvædevej her.

Vedligeholdelseskontrakten og fejning inden årsskiftet

I dette nyhedsbrev kan du læse om status på ophør af vedligeholdelseskontrakten med Lyngby-Taarbæk Kommune og herunder etablering af ny belægning mv. Derudover en opfordring fra bestyrelsen til, at alle grundejere foretager fejning af Frugthegnet. 

God december fra bestyrelsen!

Fejning af Frugthegnet inden årsskiftet

Lyngby-Taarbæk Kommune har udført fejning af Frugthegnet to gange siden, at den nye belægning blev påført, men der har løsnet sig flere sten.

Bestyrelsen opfordrer derfor til, at hver grundejer inden årsskiftet – fx i juleferien –  foretager fejning af vejen til midten ud for egen grund. 
Fejning af vejen vil forhindre, at småsten ender i rendestensbrøndene, hvor vi vil have besvær/udgift til at få dem fjernet. Desuden vil færre løse sten på vejen reducere risikoen for stenslag og, at cyklister skrider i stenene.

Status på ophør af vedligeholdelseskontrakt 

Lyngby-Taarbæk Kommune har sendt alle grundejere på Frugthegnet besked om ophør af vedligeholdelseskontrakten om Frugthegnet pr. 1. oktober 2020. I brevet fremgår, at fortovet vil blive gennemgået i løbet af november, og bestyrelsen har fremsendt dokumentation til LTK på forhold, der bør sættes i stand inden, at overdragelsen accepteres. Bestyrelsen afventer svar.

I brevet fra LTK fremgår, at grundejerne nu har ansvar for at vedligeholde bump og hastighedsbegrænsende foranstaltninger på vejen. Bestyrelsen har imidlertid en specifik aftale med LTK om, at ejerskab og dermed vedligeholdelsespligt af bumpet ved Den Grønne Sti skal afklares inden overdragelsen.

LTK har efterfølgede oplyst at det brev, som vi har modtaget er en standardskrivelse, der afslutter alle simple forhold, og de efterfølgende vil arbejde på at afgøre de mere komplicerede forhold, herunder bumpet ved Den Grønne Sti.

Med hensyn til den for meget betalte ydelse for vedligehold af vejen igennem 60 år har bestyrelsen endnu ikke modtaget svar fra LTK.

Der er altså fortsat forhold, som bestyrelsen er i dialog med LTK om inden ophør af vedligeholdelseskontrakten anses for endeligt afsluttet af bestyrelsen.

LTK har oplyst, at Transportministeriet er i gang med lovforslag vedrørende private fællesveje, så der vil evt. komme nye muligheder for kommunal service vedrørende renholdelse og vedligehold af private fællesveje.  

Påmindelse om betaling af kontingent for 2020/2021


I år er der indtil videre kun omkring 1/3, der har betalt kontingent til grundejerforeningen for 2020/2021. Betalingsfristen var den 15. oktober 2020. Hvis du/I ikke har betalt endnu, bedes du/I betale snarest muligt. 

Læs mere og se hvordan, at du kan indbetale kontingentet her.