Spring til indhold

Den Grønne Sti-arbejdsdag

Sti-udvalget har løftet et kæmpe arbejde og kommet til etablering af blomsterfelter i fællesskab med de andre grundejerforeninger omkring Den Grønne Sti. Der er blevet anlagt felter med Dansk vild-eng som vi kan glæde os til at se resultatet af til foråret. For at det kan blive rigtigt godt er der dog en række hver især mindre opgaver som kan gøre projektet endnu bedre:

  • Grusbeholderen-der er nu mange elementer ved vejen og for at gøre udsynet til de nye blomsterfelter ønskes beholderen flyttet til position ved udhængsskabet
  • Beskyttelse aflille æbletræ (særlig Lyngby sort)mod storm-skader
  • Opsætning af støtte-stolper
  • Lugning af brændenælder
  • Plantning af et enkelt mindre rønnebær-træ
  • Fjernelse af vildskud fra rubinie-træer
  • Eventuelt flytning af bænk til position i nærheden af eng-felter
  • Eventuelt flytning/fjernelse af mindre busk

Bestyrelsen og Sti-udvalget opfordrer derfor til at man mødes lørdag d. 18/11 kl. 14.

Deltagere belønnes med en snack og drikkevarer samt samvær med naboerne

Nyhedsbrev

 
 
Bestyrelsen har afholdt bestyrelsesmøde den 11. september og på baggrund heraf udsendes dette nyhedsbrev.

Kontingent

Der er før sommerferien udsendt opkrævning af kontingent for 2023. Betalingsfristen var den 1. juni, men da enkelte har glemt at betale giver vi lige denne venlige reminder.  For alle huse minus Virumvej Nord skal der betales 350 kr.  som dækker 200 kr. i alm kontingent og 150 kr. der anvendes til udvikling og pleje af ”Den grønne Sti” som foreningen ejer. Huse på Virumvej Nord betaler 200 kr.

Der kan betales via Mobile Pay på nr. 49370 eller overføres direkte til foreningens bankkto. nr 3182069574.

HUSK AT OPLYSE HUSNUMMER i forbindelse med betalingen.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til kasserer Jacob

Bestyrelsens aktuelle sammensætning:

  • Fmd. og udhængsskab: Niels P. Kristensen, FH 36
  • N. fmd. og kasserer: Jacob Sivertsen, FH 58
  • Stiudvalgskontakt: Elisabeth Rahbek, FH 51
  • Webmaster: Nanco Hefting, FH 7
  • Sekretær og nyhedsbrev samt velkomst nye beboere: Jan Henriksen, FH 10

Foreningens hjemmeside

Der har gennem et stykke tid været ønske om at forbedre brugervenligheden og design på foreningens hjemmeside.

Jacob og Nanco fra bestyrelsen har taget opgaven og på sidste bestyrelsesmøde blev der orienteret om, at arbejdet skrider godt fremad. Yderligere en beboer fra vejen har hjulpet med at finde en god løsning. Bestyrelsen gav fuldmagt til, at arbejdet kan færdiggøres og at der evt. kan afholdes en mindre udgift (bestyrelsens rådighedsbeløb), hvis dette er nødvendigt.

Når arbejdet er færdigt vil det være lettere

  • at finde referater fra diverse møder og øvrige relevante dokumenter forhold vedr. vejen
  • at booke foreningens fælles ejendele (telte, stiger etc.)

Eventuelle spørgsmål og input kan rettes til Nanco eller Jacob

 

 

”Den grønne Sti”

Stiudvalget arbejder på realiseringen af de planer, der blev godkendt på sidste generalforsamling. Møder er afholdt med de øvrige grundejerforeninger langs den grønne sti samt mulige entreprenører. 

Konklusionen er:  

  • Der bliver etableret omkring 600m2 Dansk vild-eng på tværs af Den Grønne Sti. Heraf vil der blive anlagt omkring 150m2 på GF Frugthegnets areal
  • allerede i foråret 2024 kan vi glæde os over de smukke blomsterfelter, som gavner biodiversiteten i området. Hermed understøttes LTKs mål om at være Danmarks vildeste kommune 
  • der er aftalt en æstetisk sammenhængende løsning i samarbejde med de øvrige grundejerforeninger. Projektets formål er bl.a. andet at skabe rammerne for et ensartet udtryk på tværs af Den Grønne Sti.
  • Der om arealet ved Kvædevej og Hybenvej forskellig artet opfattelse af vedligeholdelsespligten grundet ejerskab og tinglyste servitutter. Derfor fremstår dette område indtil afklaring ikke efter samme principper. Området ved Virum Stationsvej vil komme til at fremstå med større områder med vildt voksende græs i en kombination med Dansk vild-eng. 
  • LTK medfinansierer halvdelen af anlægsomkostningerne og GF Frugthegnet betaler derfor blot 10.000kr for projektet
  • Der er indgået aftale med firmaet ”Græsrødderne”, som skal udføre opgaven med at anlægge og evt. pleje de nye felter og striber med Dansk Vild-eng
  • Anlægsarbejdet starter den 25. September med mindre vejret ikke er egnet til arbejdet. 

Arbejdet er koordineret at stiudvalget bestående af Elisabeth (FH51), Niels (FH36) eller Randi (FH73). Det foreslås at eventuelle spørgsmål rettes til bestyrelsens mail.  

Halloween 31. oktober

Den hyggelige tradition med Halloween for vejens børn fortsætter og Katrine i nr. 40 har lovet at koordinere. Flere hænder er velkomne

  • Spørg hende om hun har brug for hjælp
  • Alle huse som ønsker besøg, pynter op så det kan ses fra vejen
  • Alle voksne hjælper med at det kun bliver ” lidt uhyggeligt”

Anskaffelse af hjertestarter

Som i sikkert kan huske besluttede foreningen på generalforsamlingen at indkøbe en hjertestarter til opsætning på ”den grønne sti”.
• Der er nu indhentet tilbud og det ser desværre ud til at blive dyrere end de 20.000 kr. der er afsat i budget 2023.
• Bestyrelsen gav bemyndigelse til at Jan arbejder videre med realiseringen af projektet snarest muligt. Herunder blev det også godkendt, at beslutningen om den endelige løsning tages med inddragelse af 2 hjerteløbere, en traumesygeplejerske og en hjertelæge, der alle bor på vejen
• Bestyrelsen godkendte, at benytte op til 3500 kr. ekstra af bestyrelsens rådighedsbeløb til formålet
• Det blev endvidere godkendt, at der arbejdes videre med at opnå rabat fra leverandøren samt en eventuel sponsorstøtte (sig gerne til hvis I kender et firma, der vil hjælpe)
• Hvis vi stadig ikke er helt i mål med de 28.000 som de samlede udgifter forventes at beløbe sig til, blev det ligeledes godkendt, at der kan ske supplerende indsamling af det sidste beløb
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jan