GF og Politi indbrudsforbyggelse
En lille påmindelse om at den ordinære generalforsamling afholdes torsdag den 25. april 2024 kl. 19. Det foregår i Virum hallerne, mødelokal 1/2, Geels Plads 40 i Virum.
Til dem der er interesseret holdes der hjertestarter intro på stien
d. 13/5 kl 19. Intro af erfarent sundhedspersonale beboende på vejen.
Det er godt hvis så mange som muligt kender til brugen af denne livsreddende maskine
Og så har kommunen oplyst at de, sammen med Nordsjællands Politi, inviterer til et oplæg om, hvordan man som borger kan forebygge indbrud i eget hjem og sikre sig mod IT-kriminalitet.
Det er mandag den 29. april kl. 17-18.30.
Restauranten/Forhuset, Lyngby Idrætsby.
Vi håber, at så mange som muligt får muligheden for at møde op.
I kan blandt andet høre om, hvordan tyven arbejder, og hvad man kan gøre for at holde ham/hende væk. Og om IT økonomisk bedrageri via telefon, mail og sms.
Der vil også være tid til at stille spørgsmål. Uanset om I går med bekymringer om indbrud eller IT-bedrageri, har oplevet det eller bare er nysgerrige, så kom forbi og hør mere.
Der vil primært være fokus på indbrudssituationen i Virum/Sorgenfri, men at alle kan få noget ud af de gode råd.
Tilmelding er ikke nødvendig, men I må meget gerne tilkendegive, om I deltager på vores begivenhed på kommunens Facebook-side: https://www.facebook.com/events/743918997730627?ref=newsfeed
Vel mødt til generalforsamlingen,
Med venlig hilsen, Bestyrelsen