Teksten nedenfor er uddrag af forfatter og historiker Jan Møller’s bidrag til en folder om Frugthegnet, som blev udarbejdet i forbindelse med Frugthegnets 40 års jubilæum tilbage i 1992. Jan Møller og hans hustru Grete har boet på Frugthegnet.
Virum og Frugthegnet – før og nu
Prøv engang at betragte nedenstående kortudsnit. Sådan så landsbyen Virum ud i årene omkring 1900, da dette målebordsblad blev udarbejdet. Ved første øjekast er det måske lidt svært at hitte rundt i det og genkende de enkelte lokaliteter, men lad os forsøge.
Den øverste øst-vestgående vej hed Virumvej i gamle dage. Først i 1940rne blev nuværende Virumvej anlagt syd for landsbygaden, der herefter fik navnet Virumgade. Helt til venstre ses vejen mod Furesøen nuværende Virum Vandvej. Fra “Blæsenborg Mølle”,som brændte i 1913, kunne man ad Virum Møllevej komme sydpå til Frederiksdal Slots indkørsel. Og mellem den gamle Virum Skole i landsbyen og “Spurveskjul” løb “Skolestien” over marken. Længere mod øst fandtes mellem “8 b d” og “18 a” på kortet en markvej, der i dag – uden navn – findes midtvejs mellem Kvædevej og Kaplevej i forlængelse mod syd af nuværende Gl. Kaplevej.
Sydligere på kortet ses Frederiksdalsvej nuværende Hummeltoftevej – der førte fra Sorgenfri forbi Lottenborg og Hummeltofte til Frederiksdal. Længst mod syd ses Fæstningskanalen, Spurveskjulsskoven med Louisekilde og Lyngby Mose” – nu “Åmosen” med sit net af stier.
Jorderne mellem Virumvej og Frederiksdalsvej blev bebygget successivt fra 1940, da de store udstykninger begyndte. “17 a” på kortet blev bebygget i 1941 med små etplanshuse. Vejen fik navnet “Spurveskjulsbakken”, senere omdøbt til Kongestien.Mod vest grænsede bebyggelsen op til “Pipers Frugtplantage”, “16 a”, der havde sin egen markvej, der ses mellem “16 a” og “17 a”. Vejens vestside var kantet med en høj, ældgammel tjørnehæk samt hyldebærtræer, hvoraf en del er bevaret til nutiden.
Markvejen blev nedlagt, da frugtplantagen ikke længere skulle drives, og hele grunden solgt til et konsortium, “A/S Æblehaverne”, der omkring 1950 gennemførte udstykningen til Frugthegnet incl. markvejen. I mange år havde beboerne på nuværende Kongestien således en pragtfuld udsigt mod vest over de mange gamle frugttræer, der blomstrede hvert forår.
Bebyggelsen i Frugthegnet blev gennemført i fire afdelinger, begyndende fra nord. Der blev opført halve dobbelthuse i forskudt række på begge sider af vejen, dog med terrasser mod vest. Mange af plantagens frugttræer blev stående og findes stadig enkelte steder som rækker på tværs af skellene.
Frugthegnets huse blev solgt og beboet fra 1952 og de følgende år. Plantagens hovedbygning eksisterer i dag som Abildgårdsvej 123. Alle udstykninger under “Æblehaverne” skete ud fra matr. nr. 16, der stadig er gældende som matrikelnummer for de enkelte parceller i Frugthegnet. Den oprindelige matrikel hørte sammen med to andre jordarealer – oprindelig til gården “Hummeltofte”, der ses nederst til højre på kortet. Gårdens stuehus er bevaret og er indrettet til kommunal børnehave på vejen Hummeltoften.
Som nævnt var nuværende Kongestien den første bebyggelse på hele det store område mellem Virum landsby og Frederiksdal. Hver sommer lige til sin død i 1947 boede Christian X på sit elskede Sorgenfri slot. På sin daglige ridetur skete det ofte, at kongen red ad nuværende Hummeltoftevej mod Frederiksdal og drejede til højre nordpå ad markvejen langs frugtplantagen. Det er derfor ikke uden baggrund at beboerne i sin tid valgte navnet “Kongestien” – selv om selve markvejen blev tillagt Frugthegnets grunde. Her findes stien sporadisk bevaret i vejens nordlige ende.
I 1942 blev Kaplevej anlagt. Og året efter blev Abildgårdsvej og den sydlige ende af Kvædevej udstukket. I 1949 kom Virumvej som aflastning for nuværende Virumgade, i 1951 Virum Stationsvej og som sagt – i 1952 Frugthegnet. Samme år blev grundejerforeningen stiftet.
Om grundejerforeningens historie kan berettes, at første opgave var at føre retssag mod bygherren om fastsættelse af den endelige købspris. En retssag der forøvrigt endte med et forlig efter en prisnedsættelse på 6.000 kr. eller ca. 10%. Herudover arbejdede foreningen med afhjælpning af mangle forhold omkring etablering af vejen og vejbelægning, og det grønne område.
Senere har der været sager omkring skelforhold, ordning for snefejning og forhold omkring tilbygninger, terrasser, garager og carporte. Husene blev i sin tid opført i en periode med efterveer af krigstidens materialemangel, og etagearealet blev begrænset af hensyn til statslånene, som i sin tid blev ydet til den eventyrlige rente af 2,2% – for de første beboere eller 1,2%, hvis man havde mindst 3 børn – men så måtte etagearealet ikke oversige 110 m2
Størrelsen på køkken og entré vidner stadig herom. Mange af husene er blevet udbygget og forbedret. Koksfyrene er blevet afløst af olie-og naturgasfyr; termoruder og anden isolering har forhøjet husenes kvalitet. Og da bilen efterhånden er blevet hvermandseje, er næsten alle husene forsynet med indkørsel samt carport eller garage.
Husene er belagt med servitutter, som i et vist omfang sikrer husenes ensartethed. Servitutter, der har bevirket, at vi også i dag bor på en vej med et harmonisk præg. I midten af 40-årsperioden blev Frugthegnet et “sølvbryllupskvarter”. Men i dag er der atter overtal af unge familier med mange børn, hvis glade stemmer og latter høres trindt omkring. Atter svarer “Frugthegnet” til sit navn men nok på en anden måde end oprindelig tænkt.
Jan Møller