Bestyrelsen arrangerer en årlig generalforsamling og varetager grundejernes fælles interesser i det daglige. Dette indebærer kommunikation med kommunen, områdets andre grundejerforeninger og medlemmerne imellem (hjemmeside, nyhedsbreve, referater) omkring emner som den private fællesvej, deltagelse i vejsyn, husenes udseende og begrænsninger vedrørende dette samt vedligeholdelse af vores fælles arealer.
Vi mødes 5-6 aftener om året og diskuterer mange forskellige emner af interesse for medlemmerne samt udformer svar til høringer, forespørgsler mv.
Hvis du er interesseret i at blive medlem af bestyrelsen, kan du stille op til valg ved den årlige generalforsamling, som holdes i april.