Spring til indhold

Bettina Kristensen

Referat af generalforsamling 2020 og opkrævning af kontingent

Den ordinære generalforsamling blev i år afholdt den 17. juni og var velbesøgt. Bestyrelsen takker for opbakningen.
Referat af generalforsamlingen er nu omdelt og kan læses her.

Opkrævning af kontingent

Kontingentet for 2020/21 blev fastsat til følgende:
Kontingent for medlemskab af grundejerforeningen: kr. 200
Kontingent for glatførebekæmpelse på Frugthegnet: kr. 250
Dvs. samlet kontingent kr. 450.
Kontingentet bedes indbetalt senest den 15. oktober 2020. Læs mere og se hvordan, at du kan indbetale kontingentet her.

Ingen parkering på Frugthegnet fra den 28. september til den 2. oktober

Som opfølgning på etablering af ny overfladebelægning på Frugthegnet, bliver der fejet på vejen igen fra mandag den 28. september til og med fredag den 2. oktober.
Bestyrelsen opfordrer til, at vi alle parkerer biler og andre køretøjer i indkørslen eller andre steder i dette tidsrum. 

For at opnå god afledning af vand fra vejen, er det vigtigt at få fejet overskydende sten væk. Det er også vigtigt, at der ikke er overskydende sten, så stenene ikke forårsager stenslag på biler eller havner i rendestensbrøndene, så der kan opstå udgifter til fjernelse mv.
 

Invitation til høstfejring den 20. september 2020

Kære alle 

Pga. de nye retningslinjer fra myndighederne, tilpasser vi årets høstfest, så der IKKE bliver fællesarrangement på stien.  Men:

Søndag d. 20. september afholdes fra kl. 12 – 15 høstfejring på
Frugthegnet. Se invitationen.

Alle med solsikker eller squash til årets konkurrence, bedes placere disse, på fortovet foran eget hus. Det samme gælder stauder, krydderurter, poser med blommer, vindruer eller…, som man gerne vil dele med andre af vejens beboere. 

Retfærdige dommere vil gå rundt og måle og veje solsikker og squash – og forhåbentlig få en sludder med andre vejbeboere, som også spadserer rundt med eftermiddagskaffen i hånden . 

Vi glæder os til at se årets høst. 

Hilsen Trine (FH31) og Kathrine (FH40)