Spring til indhold

Bettina Kristensen

Vedligeholdelseskontrakten og fejning inden årsskiftet

I dette nyhedsbrev kan du læse om status på ophør af vedligeholdelseskontrakten med Lyngby-Taarbæk Kommune og herunder etablering af ny belægning mv. Derudover en opfordring fra bestyrelsen til, at alle grundejere foretager fejning af Frugthegnet. 

God december fra bestyrelsen!

Fejning af Frugthegnet inden årsskiftet

Lyngby-Taarbæk Kommune har udført fejning af Frugthegnet to gange siden, at den nye belægning blev påført, men der har løsnet sig flere sten.

Bestyrelsen opfordrer derfor til, at hver grundejer inden årsskiftet – fx i juleferien –  foretager fejning af vejen til midten ud for egen grund. 
Fejning af vejen vil forhindre, at småsten ender i rendestensbrøndene, hvor vi vil have besvær/udgift til at få dem fjernet. Desuden vil færre løse sten på vejen reducere risikoen for stenslag og, at cyklister skrider i stenene.

Status på ophør af vedligeholdelseskontrakt 

Lyngby-Taarbæk Kommune har sendt alle grundejere på Frugthegnet besked om ophør af vedligeholdelseskontrakten om Frugthegnet pr. 1. oktober 2020. I brevet fremgår, at fortovet vil blive gennemgået i løbet af november, og bestyrelsen har fremsendt dokumentation til LTK på forhold, der bør sættes i stand inden, at overdragelsen accepteres. Bestyrelsen afventer svar.

I brevet fra LTK fremgår, at grundejerne nu har ansvar for at vedligeholde bump og hastighedsbegrænsende foranstaltninger på vejen. Bestyrelsen har imidlertid en specifik aftale med LTK om, at ejerskab og dermed vedligeholdelsespligt af bumpet ved Den Grønne Sti skal afklares inden overdragelsen.

LTK har efterfølgede oplyst at det brev, som vi har modtaget er en standardskrivelse, der afslutter alle simple forhold, og de efterfølgende vil arbejde på at afgøre de mere komplicerede forhold, herunder bumpet ved Den Grønne Sti.

Med hensyn til den for meget betalte ydelse for vedligehold af vejen igennem 60 år har bestyrelsen endnu ikke modtaget svar fra LTK.

Der er altså fortsat forhold, som bestyrelsen er i dialog med LTK om inden ophør af vedligeholdelseskontrakten anses for endeligt afsluttet af bestyrelsen.

LTK har oplyst, at Transportministeriet er i gang med lovforslag vedrørende private fællesveje, så der vil evt. komme nye muligheder for kommunal service vedrørende renholdelse og vedligehold af private fællesveje.  

Påmindelse om betaling af kontingent for 2020/2021


I år er der indtil videre kun omkring 1/3, der har betalt kontingent til grundejerforeningen for 2020/2021. Betalingsfristen var den 15. oktober 2020. Hvis du/I ikke har betalt endnu, bedes du/I betale snarest muligt. 

Læs mere og se hvordan, at du kan indbetale kontingentet her.

Frugthegnets Halloween den 31. oktober 2020

Sæt kryds i kalenderen den 31. oktober til Frugthegnets Halloween og tilmeld dig til festudvalget senest den 23. oktober. 

Invitation til Halloween på Frugthegnet

Kære alle

Halloween står for døren – men da børnene jo ikke bør gøre det i år (jf. Sundhedsstyrelsens udmelding) , foreslår vi en mere corona-venlig model uden grillpølser og uden “trick or treat”. 

Vi vil dog håbe, at der fortsat pyntes flot op i haverne. I år er der nemlig mulighed for at vinde i kategorierne mest uhyggelige matrikel og flotteste græskar (placeres på fortorvet v. vejen). 

Der laves også en lille udfordring, som kræver, at børnene kommer op og ned ad vejen. Når man har klaret udfordringen, kan man afhente en slikpose med præindpakket slik (dette kræver tilmelding) ved Den Grønne Sti.

(Vi opfordrer selvfølgelig til, at man ikke stimler sammen ved huse eller slikposer).

Dommerkomitéen går rundt fra kl. 17-19.30, og i samme tidsinterval vil der være “udfordring” og uddeling af slikposer (værdi 20 kr.).

Vi glæder os allerede. 

Mange hilsner
Halloween-Udvalget
Trine (FH31) og Kathrine (FH40).

Tilmelding: 

Der overføres 20 kr. pr. deltagende barn fra Grundejerforeningen, ved Mobile Pay til 61514431 senest 23. oktober!

P.s. Det er jo muligt, at der trods myndighedernes anbefaling, er nogle børn der stemmer dørklokker. Det kan vi naturligvis ikke styre fra festudvalget 🙂