Spring til indhold

Bettina Kristensen

Grundejerforeningen Frugthegnet – Nyt fra bestyrelsen

Den ordinære generalforsamling 2019 

Der blev den 30. april afholdt ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Frugthegnet. Referat af mødet udsendes efter det første bestyrelsesmøde.

Vintervedligeholdelse af Frugthegnet

På generalforsamlingen blev der vedtaget, at der via grundejerforeningen indgåes en aftale med en privat leverandør om vintervedligeholdelse (snerydning og saltning) af Frugthegnet. Bestyrelsen går videre med dette og informerer, når der er nyt.

Fejeweekend den 11.-12. maj 2019

Bestyrelsen opfordrer til, at vi på Frugthegnet har fejeweekend to gange årligt samt, at vi hjælper hinanden med opgaven. Første gang den 11.-12. maj 2019.

Husk, at den enkelte grundejer har pligt til at renholde vejen og fortorvet ud for matriklen.

Møde på Rådhuset om fremtidens affaldsordninger i Lyngby-Taarbæk Kommune den 8. maj 2019 kl. 19-20.30

Bestyrelsen har modtaget nedenstående invitation fra Lyngby-Taarbæk Kommune om fremtidens affaldsordninger:

Kom og hør om kommunens planer for, hvordan det i fremtiden skal være endnu nemmere at sortere mere affald til genanvendelse.

Det er allerede i dag nemt at sortere fx plast og metal i beholdere lige ved husstanden. Fremover skal det også være muligt at sortere madaffald, tekstiler og pap på en nem måde, så vi sikrer at ressourcerne i affaldet udnyttes bedst muligt.

Kommunen har også planer om at ændre ordningen for haveaffald, så den kommer til at omfatte alle husstande og så der også kan afleveres sække og grenbundter.

Der vil være forskellige stande, hvor vi fortæller om affaldets vej, fremviser affaldsbeholdere og svarer på alle dine spørgsmål om affald.

Tid: Onsdag den 8. maj kl. 19.00-20.30

Sted: Rådhuset, Lyngby Torv 17, i kantinen på 5. Sal

Borgermøde i Virumhallerne: ’Gør dit område trygt’ mandag den 20. maj 2019 kl. 17.30-20

Få gode råd til at undgå indbrud, når Det Kriminalpræventive Råd, Realdania, Bolius, og Trygfonden sammen med Lyngby-Taarbæk Kommune og Nordsjællands Politi inviterer til borgermøde i Virumhallerne, Hal 2, Geels Plads 40, 2830 Virum

Tilmelding senest den 16. maj 2019 via dette link: botrygt.dk/lyngby-taarbaek

Se invitation her.

Grundejerforeningen Frugthegnet – Nyt fra bestyrelsen

Ordinær generalforsamling

Generalforsamling holdes tirsdag den 30. april 2019 kl. 19 (bemærk korrigeret ugedag) i selskabslokale A i Sorgenfrivang (højhusene), Grønnevej 257.

Indkaldelse er omdelt og findes på hjemmesiden. Der serveres kaffe, te og kage.

Et af de centrale punkter er forslag fra bestyrelsen om vintervedligeholdelse.

Bestyrelsen foreslår, at der indkøbes en kompostkværn og et større, lettere brugt telt. Det forudsætter, at der er én eller flere, der ønsker at opbevare de nye ting. Henvend dig gerne inden generalforsamlingen til bestyrelsen om dette.

Vær opmærksom på, at forslag fra foreningens medlemmer skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Der ønskes 1-2 nye bestyrelsesmedlemmer. Hvis du ønsker at være med i bestyrelsen, er du velkommen til at kontakte bestyrelsen inden for at høre om bestyrelsesarbejdet.

Husk, at du/I kan udfylde fuldmagt, hvis I er forhindrede i at deltage i generalforsamlingen.

Vel mødt.

Havecontainere og fejeweekend

Containere opstilles i weekenden fra den 3. – 5. maj 2019.

Containere er kun til haveaffald. Fliser, sten, jord, rødder og øvrigt affald må ikke fyldes i containere. Haveaffaldet bedes skåret i stykker af højst 1 meters længde.

Alle bedes medvirke til, at der skabes plads til mest muligt og holdes orden.

Bestyrelsen forelår, at der afholdes fejeweekend 1-2 gange årligt. Den enkelte grundejer har pligt til at renholde fortorv og vej ud for matriklen. Det foreslås, at der fejes weekenden efter, at containerne har været sat op samt, at vi hjælper hinanden med dette. Emnet tages op på generalforsamlingen.

Grundejerforeningen Frugthegnet – Nyt fra bestyrelsen

Generalforsamling

Årets generalforsamling afholdes den 30. april 2019 kl. 19 i Sorgenfrivang (højhusene), Grønnevej 257.

På mødet vil et væsentligt punkt være fælles vintervedligeholdelsesordning via kommunal eller privat aftale.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Hvis du ikke har mulighed for at deltage, kan du anvende en fuldmagt, som kan findes på hjemmesiden.


Leje af redskaber

Husk, at du kan leje foreningens redskaber på hjemmesiden. Der er telte, grill, højtryksrenser, stiger, pælespade, plænelufter, kloakrenser samt popcornmaskine og æblepresser.

Idet den gamle tøndegrill ikke har været udlejet gennem længere tid, er den, som tidligere annonceret, ikke længere mulig at leje. Der er fortsat mulighed for at leje grill. Se beskrivelsen på hjemmesiden. Grillen er flyttet, så den nu opbevares i nr. 36.


Nyt fra Festudvalget

 

Fastelavnsfesten i år blev holdt den 2. marts og med stor tilslutning.

Festudvalget vil opfordre til, at flere melder sig til at arrangere kommende arrangementer; sommerfest, høstfest eller et helt nyt tiltag.

Skriv gerne til bestyrelsen via kontaktformularen på hjemmesiden, hvis du gerne vil bidrage eller har en idé til et arrangement.