Spring til indhold

Bettina Kristensen

Program for efterårets fejeweekend søndag den 15. september

Kommunens ordning om renholdelse af rendestensbrønde og fejning er opsagt sidste efterår,
og bestyrelsen opfordrer til, at vi i fællesskab gør en indsats.

Vi mødes kl. 10.30 ved den Grønne Sti.

Dagens opgaver:
Vi fejer/rengør rendestenen – primært ud for egne grunde
Vi tømmer rendestensbrøndene med foreningens kloakrensere

Kl. 12 mødes vi igen ved den Grønne Sti til kølige og varme drikke.

Konceptet for dagen er ‘Forebyggelse er bedre’.

Læs mere om fejesøndagen og om status på kommunens opsigelse af vedligeholdelse af vejen i brevet ”Forebyggelse er bedre end helbredelse” her.

Frugthegnets årlige sommerfest – lørdag den 17. august 2019

 

 

 

 

Så er invitationen til Frugthegnets årlige sommerfest omdelt – med kagekonkurrence, leg på stien, øst-vest tovtrækning, fælles spisning/grill og sidst men ikke mindst i år med musisk indslag. Husk tilmelding senest den 14. august.

Festudvalget håber at se alle husstande til årets sommerfest.

VEJFEST LØRDAG D. 17. AUGUST

GF Frugthegnets årlige vejfest på den grønne sti er for unge, gamle, nye og erfarne!

Kl.12:00 – Opsætning af telte og borde

Alle hjælper til og sørger for egne siddepladser

Kl.14:30 – Kagekonkurrence og Fælles kaffe/te

Der dystes i disciplinerne bedste udseende… på kagen… og bedste smag. Dem der ønsker at stille op i kagekonkurrencen, møder op med kagen kl.14.15.
Medbring gerne en kande kaffe / te til fælles-bordet og eget service.

Kl.15:30 – Leg på stien– Husk håndører jf. nedenstående

Alle kan byde ind med en bod f.eks. dåsekast, flødebollemaskine, stangspring mm. Angiv på tilmeldingssnippen om I laver en bod og hvilken. Man kan tage en pris på et par kroner for at få dækket omkostningerne til boden. Er der ingen, der melder sig med boder, vil der være fri leg og måske en fodboldkamp eller rundbold.

Kl. 17:00 – Velkomst og Mad på grill

Det skal endnu en gang afklares hvem der er stærkest, vest eller øst?

Alle bidrager med en ret til buffeten og medbringer eget kød til grillen, drikkevarer samt service.

God mulighed for samvær på tværs for både små og store – gentagelse fra sidste års succes med at de mindre børn spiser først og derefter de resterende.

Efter spisetid– Det er ikke Bob eller Ed der spiller, men Arvid fra nr. 14

 

 

 

Vi glæder os til at se jer – S.U. senest 14. august i postkasse eller via mobilpay.

Hilsen Niels (FH36) og Jacob (FH58)

 

Fra nr. __________  deltager _________   voksne og  __________ børn

Der vedlægges ___________kr. (10 kr pr. person), alternativt Mobilpay: 60216967

Vi ønsker at bidrage med følgende bod til eftermiddagsarrangementet:

Velbesøgt generalforsamling og referat

Generalforsamlingen i år var meget velbesøgt. Bestyrelsen takker for opbakningen.

Referat af generalforsamlingen er nu omdelt og kan læses her

Privat ordning for vinterbekæmpelse vedtaget

Ordning for vinterbekæmpelse var ét af de store emner på dagsordenen på generalforsamlingen. Der blev ved simpelt flertal vedtaget, at grundejerforeningen indgår en aftale med en privat leverandør om vintervedligeholdelse af Frugthegnet gældende fra den kommende vintersæson 2019/2020 og gældende for alle grundejere på Frugthegnet.

Kontingentet for 2019/20 blev fastsat til:

Grundejere med pligter på Frugthegnet: kr. 650

Grundejere på Virumvej uden pligter på Frugthegnet: kr. 200

 

 

Indkøb af kompostkværn og stort partytelt

Der blev på generalforsamlingen vedtaget, at foreningen køber et lettere brugt partytelt 5×10 m samt en kompostkværn.

Bestyrelsen informerer, når de er indkøbt og kan lejes via hjemmesiden.

Hvis du allerede nu skal holde en fest, kan du her booke et af de nuværende telte på foreningens hjemmeside – og alle de øvrige redskaber, som foreningen har indkøbt:

Partytelte, grill, popcornmaskine,  plænelufter, højtryksrenser, stiger,  kloakrensere, pælespade og sidst men ikke mindst æblepresser.

Fejeweekend den 15. september kl. 10.30

Den første fejeweekend blev holdt den 10.-11. maj, og den følges op af en fælles fejeweekend på Frugthegnet den 14.-15. september. Der vil være mulighed for at mødes ved Den Grønne Sti søndag kl. 10.30 inden, at fejningen går i gang.

Undersøgelse af fælles ordning for rensning af rendestensbrønde

Aftalen med kommunen om rensning af rendestensbrønde er, som aftalen om vinterbekæmpelse, opsagt. Bestyrelsen er ved at undersøge muligheder for en fælles løsning for i år og forventer også at stille forslag på næste generalforsamling.

Det er grundejeren ud for hvis grund, at rendestensbrønden befinder sig, der har ansvaret for renholdelse. Foreningen har 2 kloakrensere, der kan anvendes frit, når de bliver brugt til brøndene på vejen, men husk at booke.

Nyt om vedligeholdelsesaftale med Lyngby-Taarbæk Kommune

Bestyrelsen deltog den 14. maj i dialogmøde med borgmester Sofia Osmani. På mødet oplyste kommunen, at kommunen er nødt til at opsige vedligesholdelsesordninger for private fællesveje.

Lyngby-Taarbæk Kommune forventer forud for opsigelsen af den nuværende vedligeholdelsesordning at tilbyde en ny ordning. Idet det kan kræve en lovændring, er tidshorisonten ikke bekendt. Under alle omstændigheder vil vejene skulle bringes i god stand inden, at vedligeholdelseskontrakterne opsiges.

Læs mere på kommunens hjemmeside her

Bestyrelsen vil informere så snart, at vi modtager ny information om vedligeholdelsesaftalen.

Nyt fra Festudvalget – sommerfest den 17. august 2019

Sæt kryds i kalenderen for sommerfest lørdag den 17. august. Festudvalget er i fuld gang med at tilrettelægge et program, og der vil være festlige indslag for både voksne og børn. Festudvalget og bestyrelsen opfordrer alle til at deltage.