Spring til indhold

Referat af generalforsamling og ændring af vejens status

Referat af generalforsamlingen og godkendte budgetter for grundejerforeningen og de fællesejede arealer ligger tilgængeligt på www.frugthegnet.dk.

Efter generalforsamlingen er der kommet spændende nyt fra Lyngby-Taarbæk Kommune i forhold til den fremadrettede vedligeholdelse af Frugthegnet. 

LTK har 25. juni udsendt pressemeddelelse om overtagelse af ansvaret for 60 km private fællesveje, herunder Frugthegnet. Link til LTKs pressemeddelelse

Bestyrelsen ser dette som en meget glædelig nyhed for grundejerforeningen, da det formentlig vil betyde, at vi ikke skal bruge tid på og søge dyr eksperthjælp til vedligeholdelse af vej og fortov.

Overdragelsen vil tidligst kunne ske i løbet af 2023, da der er mange forhold, der skal afklares inden, at en så stor ændring kan føres ud i livet. Fra uge 27 begynder LTK processen med høringer i forbindelse med overdragelsen. Info herom på www.ltk.dk.

Bestyrelsen har i ugens løb været i dialog med LTK om de fremadrettede forhold og deling af vedligeholdelsen af Den Grønne Sti og afventer yderligere udspil fra LTK. 

For Frugthegnet vil der være en opgave i specifikt at få afklaret opdelingen mellem den private fællesvej Frugthegnet og det fællesejede areal på Den Grønne Sti, da vedligeholdelsen heraf er defineret i tinglyst servitut på hver enkelt ejendom. Dette vil bestyrelsen sørge for bliver håndteret på ordentlig vis i forbindelse med overgang for Frugthegnet fra privat fællesvej til kommunal vej. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *