Spring til indhold

Efterårsnyheder fra bestyrelsen

Efterårets nyheder fra bestyrelsen

  • Ny aftale om snerydning gældende fra 15. oktober 2019 og et år frem
  • Alle rendestensbrønde renset af grundejere på fejesøndagen den 15. september
  • Kommunen har opsagt vedligeholdelsesaftale om vejen
  • Opkrævning af kontingent
  • Nye fælles redskaber til leje via foreningens hjemmeside: nyt stort telt 5×10 meter og ny kloakrenser
  • Kompostkværn mangler opbevaringssted
  • Nyt fra Festudvalget: Sæt kryds i kalenderen torsdag den 31. oktober til Frugthegnets halloween

Ny aftale om snerydning

Generalforsamlingen besluttede at indgå en aftale med privat leverandør om snerydning. Bestyrelsen har på foreningens vegne indgået aftale med Green Circle i første omgang gældende fra den 15. oktober og for et år.
Aftalen indbærer, at der både saltes og ryddes sne på Frugthegnet. Vi ser frem til samarbejdet med Green Circle.

Hvis du undervejs har bemærkninger til snerydningen eller andet, er du meget velkommen til at skrive til bestyrelsen via kontaktformularen på hjemmesiden.

Opkrævning af kontingent

Kontingentet blev sat op ved årets generalforsamling på grund af den kommende aftale om snerydning. Kontingentet er derved hævet til kr. 650 for grundejere med vejret til Frugthegnet. For øvrige grundejere er kontingentet fortsat kr. 200.

Opkrævning af kontingent vil blive foretaget snarest.

Alle rendestensbrønde er renset på fejesøndagen

Fejesøndagen var en stor succes med flot tilslutning. Alle rendestensbrønde blev renset, og der blev fejet ved mange grunde. Mange tak til alle for den flotte indsats. Foreningens kloakrensere kom godt i brug.

Hvis du ikke kunne deltage, er der fortsat god grund til at få fejet og fjernet ukrudt på vejen ud for din grund inden vinteren.

Vi får en pænere fælles vej, og vi forebygger skader på vejen ved en fælles løbende vedligeholdelse. Blandt andet kan vi derved forebygge frostskader på vejen. Vi er som grundejere forpligtet til at foretage denne vedligeholdelse. Se info om grundejeres forpligtelser på private fællesveje på kommunens hjemmeside her.

Fejeweekenden var også en god anledning til at mødes med naboer og slutte velfortjent af med kølige drikke. Så sæt kryds i kalenderen, når næste års fejeweekender annonceres.

Opsigelse af vedligeholdelsesaftale om vejen

Lyngby-Taarbæk Kommune har opsagt vedligeholdelsesaftalen om vejen. Alle grundejere er blevet informeret om dette pr. brev.

Kommunen har ved denne vedligeholdelsesaftale opfyldt den vedligeholdelsespligt, som ifølge lovgivningen påhviler den enkelte grundejer. Se information om dette på kommunens hjemmeside her.

Baggrunden for opsigelsen er, at kommunen har konstateret en mangel på sammenhæng mellem indholdet af ordningerne og den kommunale indsats. Aftalen vil tidligst bringes til ophør pr. 1. april 2020 og forventeligt senest pr. 1. oktober 2020. Kommunen vil sikre, at vejen overleveres i en god og forsvarlig stand i henhold til den forpligtelse, som kommunen har haft ifølge ordningen.

I den forbindelse har grundejerforeningen også modtaget en høring fra kommunen. Bestyrelsen har ved besvarelsen indarbejdet de gode input, som vi har modtaget fra flere i grundejerforeningen.

Du kan finde bestyrelsens besvarelse af høringen her.

Det bemærkes, at kommunen arbejder på at tilbyde samtlige grundejere på private fællesveje en ny vedligeholdelsesaftale efter ophør af den nuværende aftale.

Bestyrelsen vil løbende informere om sagen.

Nye fælles redskaber i foreningen

Bestyrelsen har som besluttet på generalforsamlingen indkøbt nyt stort, flot telt på 5×10 meter med plads til op til 70 personer. Teltet blev indviet ved sommerfesten.

Derudover er der indkøbt en ekstra kloakrenser. Du kan nu booke begge dele via foreningens hjemmeside.

Husk, at der er mange gode redskaber og telte til udlejning. Hvis du har mange æbler i haven nu, kan du leje foreningens store æblepresser.

Det blev også besluttet på generalforsamlingen, at der skal indkøbes en kompostkværn til foreningen. Denne mangler dog et opbevaringssted. Hvis du gerne vil opbevare en kompostkværn, må du meget gerne skrive til bestyrelsen via kontaktformularen på hjemmesiden. Kompostkværnen købes, når der er fundet et opbevaringssted.

Du kan i øvrigt under udlejning se hvor, at de forskellige redskaber opbevares.

Nyt fra Festudvalget: Frugthegnets Halloween torsdag den 31. oktober

Sæt kryds i kalenderen til årets halloween og førfest kl. 16.30 på Den Grønne Sti.

Indbydelsen er omdelt og kan findes her.

TILMELDING SKER VED INDBETALING AF 10 KR. PR. ØNSKEDE GRILLPØLSE VIA MOBILEPAY TIL 61514431, SENEST D. 26.10. HUSK AT ANFØRE HUSNR.

P.S. HUSK AT EN TÆNDT LYGTE BETYDER AT
BESØG ER VELKOMNE. BØRNENE SLIPPES OFTE LØS 17/17.15

Hilsen Nicolai og Kathrine (FH40)

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *